NORQAIN Independence20 – Et nyt ur fra et nyt mærke

NORQAIN Independence20

NORQAIN er et relativt nyt mærke på ur-scenen. Mærket har pt. tre kollektioner Adventure, Freedom og Independence, der rummer henholdsvis sportsure, hverdagsure og limiterede og COSC-certificerede ure.

Det er netop i Independence-kollektionen, at vi finder mærkets nyeste skud på stammen, Independence20.

NORQAIN Independence20
NORQAIN Independence20 – et elegant og sporty dressur.

NORQAIN lancerer deres første Manufacture-værk

Som noget nyt for mærket kommer Independence20 med et Manufacture-værk – det vil sige et værk specielt fremstillet til NORQAIN.

Værket er således ikke inhouse, men heller ikke et standardværk som eksempelvis ETA-værker eller lignende. Fordelen ved et Manufacture-værket er, at det udvikles efter NORQAINs behov, så det passer perfekt til deres ønsker. Dermed har de mulighed for selv at styre størrelse, placering af eventuelle datovinduer mm.

NORQAIN Independence20 glasbagkasse
Det flotte værk kan nydes gennem glasbagkassen.

Det er værkfabrikanten Kenissi, der har været NORQAINs partner i udviklingen og fremstillingen af mærkets første egen kaliber. Værket der kaldes NN20/1, er automatisk, har hele 70-timers gangreserve og er COSC-certificeret. Ret imponerende specifikationer for mærkets første værk.

NORQAIN Independence20

NORQAIN Independence20

Udover Manufacture-værket er urets skive også et nærmere kig værd. Skiven har en såkaldt “scratched” overfladedekoration, der er unik for hvert ur. Striberne og den matte, grønne farve, giver skiven en flot tekstur.

Viserne samt time -og minutmarkeringerne anvender SuperLuminova, hvilket sikrer god læsbarhed i mørke. Uret er udført i rustfrit stål. På uret finder man både polerede, satinerede og sandblæste overflader. Urets horn har desuden en indfræsning, der giver uret en sporty profil.

Alt i alt synes jeg, at NORQAIN er lykkedes rigtig godt med at lave et elegant sportsur, der rammer rigtig godt ned i den nuværende trend med robuste ure, der både kan holde til en aktiv livsstil, men samtidig se godt ud på kontoret.

En anden sjov detalje ses på urets venstre side. Her har NORQAIN placeret en lille plade, hvorpå man kan vælge at få indgraveret en kort tekst for at gøre uret mere personligt.

NORQAIN Independence20

NORQAIN – Et nyt Schweizisk urmærke

NORQAIN er som nævnt en ny spiller på markedet. De holder til i Schweiz, nærmere bestemt i Nidau i udkanten af Biel, hvor man også finder en lang række andre kendte urmærker.

NORQAIN er et familieejet urfirma og er grundlagt i 2018. Mærket ledes af grundlægger, Ben Küffer. I ledelsen sidder også hans far, Marc Küffer samt Mark Streit. Hvis de sidstnævnte lyder bekendt, er det måske fordi begge er kendte hockyspillere. NORQAIN er derfor også partner af National Hockey League Players Association samt tidtager ved Spengler Cup.

Specifikationer og pris

NORQAIN Independence20 kan købes på lænke eller læderrem. Modellen på lænke koster 23.800,- mens modellen på rem kan købes for 22.600,-. Independence20 er limiteret til 200 stk.

Værk: NORQAIN Manufacture Calibre NN20/1, mechanical automatic movement, chronometer certified, 27 rubies.
Gangreserve: 70 timer.
Frekvens: 28’800 vibrations per hour (4Hz).
Materiale: 316L rustfrit stål.
Mål: 42 mm diameter / 11.8 mm tykkelse / 22 mm lug width / 48.75 mm lug to lug.
Vandtæthed: 10 Bar (100 m / 330 ft.
Glas og bagkasse: Dobbelt anti-refleksiv coating, ridsefrit safirglas.

Besøg www.norqain.com for mere information om mærket og forhandlere.

Husk at følge Ure Til Tiden på Facebook og Instagram, så får du besked hver gang, der kommer nye indlæg. Du finder facebook-siden her og Instagram-siden her.

Hej, mit navn er Morten! Jeg har startet uretiltiden.dk for at få afløb for min interesse for mekaniske ure, der har varet i mange år efterhånden. Det er fedt at kunne dele min interesse og erfaringer med andre ligesindede, og forhåbentlig få nye interesserede med på vognen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.