Ure til enhver lejlighed
I denne artikel får du gode råd og tips til at finde et ur, der gør, at du aldrig skal bevæge dig uden for en dør uden din bedste ven ved hånden.
Enkle og stilrene ure er mere alsidige
At finde ure, der både kan bruges til hverdag og fest, er ikke altid en nem opgave. Normalt anbefaler jeg at finde et enkelt og stilrent ur, da det vil kunne passe til mange forskellige lejligheder. Det er også en god idé at vælge et lidt mere klassisk design, da man så ikke pludselig står med et ur, der er gået af mode om et par år.
Der er en række mærker, du med fordel kan kaste din opmærksomhed efter, når jagten går ind. Hvis du vælger et ur fra et af de mere etablerede mærker, er du sikker på at få en kvalitet som kan holde i mange år. Ure fra de kendte mærker holder også værdien bedre eller stiger måske endda på sigt.
Læder, lænke eller noget helt tredje?
Remmen betyder også meget for et urs alsidighed. Æstetisk er der stor forskel på en læderrem og en stål lænke. Ure med læderremme er mere formelle og ikke så sporty. Ure med lænke er derimod mere sporty, da lænken kan klare både sved og vand uden at tage skade. Så hvis du vil have et ur, der går til det hele er lænken nok det bedste valg.
Der er dog sportsgrene, hvor almindelige hverdagsure ikke er så egnede. Løb og cykling er sportsgrene, hvor man bør overveje hvilket ur man skal vælge. Ved løb bør man vælge et let ur, da det er mere behageligt at løbe med.
Selvom ure på lænke kan klare sved, foretrækker jeg en gummirem til løb. Den sidder mere behageligt om håndledet, fordi den kan give sig lidt og glider ikke rundt på samme måde som et ur med stål lænke gør, når man er svedig. Se fx denne liste over gode løbeure med gummirem, og find det bedste løbeur.
I forhold til cykling skal man tænke på, at der kommer mange viberationer op gennem styret og derfra gennem ens håndled. Dette kan potentielt gøre skade på et mekanisk urværk, så hvis man cykler meget eller på ujævne veje, bør man overveje at lade uret blive hjemme. Der benytter jeg i stedet en cykelcomputer så jeg kan holde styr på tiden.